Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Om Nordvand
 
EAN lokationsnumre

Find Nordvands EAN lokationsnumre

 
Politik
vandværk15.jpg
Nordvand arbejder for at sikre en høj kvalitet og god hygiejne i forbindelse med hele vandets kredsløb. Det omfatter alle arbejdsgange fra etablering, i drift og i forbindelse med servicering af alle anlæg, fra indvinding over behandling, distribution af drikkevand til forbrugeren, samt bortledning af spildevand og regnvand.
 
Vi forebygger svigt i drikkevandssikkerheden igennem risikovurderinger, planlægning, og forebyggende styring, på en måde, så vi har overblik, er enige om, hvad der er vigtigt for vores interessenter, og at vi ved, hvad vi gør ved det, som opfattes som vigtigt.
 
På steder, hvor vi vurderer at der er størst risici ajourfører vi løbende vores styring og sikrer, at styringen både kan dokumenteres og bliver overvåget. Med risici forstår vi såvel risici i forhold til sikkert drikkevand til forbrugerne som risici i forhold til vores medarbejderes sundhed og sikkerhed samt risici, der har konsekvenser for det eksterne miljø.
 
Vi vil løbende forbedre vores styring med henblik på til stadighed som minimum at overholde den gældende lovgivning.
 
Mål og målsætninger
 
Vi har formuleret en række målsætninger og mål. Alle målsætninger og mål er beskrevet i den til enhver tid gældende driftsaftale mellem Nordvand og de to ejerkommuner. For alle mål i driftsaftalen sker en kvartalsvis opfølgning, og en årlig rapportering til bestyrelsen og ejerkommunerne.