Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Vand
 
Undgå vandspild

Et løbende toilet koster penge. Test selv, hvor dyrt vandspild kan være

 
Manglende vand og vandtryk


Hvorfor kommer der ikke vand?
Hvis du pludselig ikke har vand i husstanden, kan det skyldes, at Nordvand udfører ledningsarbejde i dit lokalområde. Hvis du bor i etagebolig, kan en VVS-installatør arbejde på ejendommens installationer.
 
Ved planlagte driftsforstyrrelser vil de berørte ejendomme få direkte besked via brev eller opslag.
 
Du er altid velkommen til at kontakte Nordvand.
 
Undersøg dog først:
-  om der er andre, der også mangler vand
-  om der er VVS-installatører, der arbejder i ejendommen (etagebolig)
-  om vandfiltret på vandhanen er stoppet.
 
Hvorfor er vandtrykket lavt?
Undersøg først om stophaner omkring måleren er helt åbne. Kontroller vandfiltre på vandhaner for tilkalkning. Lavt vandtryk kan også skyldes, at der har været lukket for vandet.
Hvis der generelt er lavt vandtryk, så tilkald en VVS-installatør, der kan undersøge installationen med trykmanometer.
 
Hvis der er større trykfald i stikledningen end normalt kan VVS-installatøren anmode om udskiftning af stikledningen.
 
Hvorfor kommer der kun lidt vand ud af nogle vandhaner?
Hvis det kun er nogle af vandhanerne, der kommer lidt vand ud, skal fejlen findes i ejendommens installationer. Tjek for tilstopning af filtret på din vandhane (perlatoren) eller i dit brusehoved (strålesamleren). Kontakt en VVS-installatør, hvis du ikke kan finde årsagen.
  
Hvorfor larmer mine vandrør?
Er der susen i vandrørene, er det et tegn på, at der bruges vand et sted, hvor vandtrykket falder markant. Konstant susen kan være et tegn på, at der brud på en vandforsyningsledning i jorden. I tilfælde af konstant susen kan du kontakte Nordvand.